Om husene
Holbæk Seniorlandsby består af 46 ejerboliger hvor de fleste er på 90 m2. Husene på 90 m2 indeholder en stor vinkelstue med karnap, entré, soveværelse, køkken og bad. I nogle af husene er vinklen skilt af til et værelse. Nogle få af husene er på 80 m2 og mangler karnap. Til hvert hus hører desuden et redskabsskur. Grundstørrelsen er ca. 200 m2.
For at kunne købe et hus i Seniorlandsbyen, skal mindst en af køberne være fyldt 50 år.
Køber man et hus i Holbæk Seniorlandsby, køber man sig samtidig ind i et velfungerende aktivt seniorlandsbysamfund, som ikke må forveksles med et plejehjem.
For at få den fulde glæde af at bo i seniorlandsbyen, anbefales det, at man deltager i nogle af de mange fælles aktiviteter, der tilbydes, jfr. omtalen andet sted på hjemmesiden.
Foreningens økonomi bygger på , at beboerne til en vis grad påtager sig at vedligeholde og udbygge fællesfaciliteterne.
Er man indstillet på at få et aktivt og indholdsrigt senior-liv, vil man utvivlsomt finde sig godt tilrette i Holbæk Seniorlandsby, hvor man yder efter evne og nyder efter behov.
Inden der træffes beslutning, anbefales det, at aflægge Landsbyen et besøg, eventuelt leje sig ind i et af de hyggelige gæsteværelser , og derved danne sig et indtryk af forholdene og beboerne i Holbæk Seniorlandsby.